Nyelandsvej 77A, mezz. th.

2000 Frederiksberg

  • Ejerudgift 3.520
  • Boligareal 105
  • Værelser 4
  • Energimærke D

Herskabelig og totalmoderniseret lejlighed på Frederiksberg

Herskabelig og totalmoderniseret lejlighed på Frederiksberg

Denne lækre, højloftede og fuldkommen renoverede lejlighed er blevet sat i stand efter alle kunstens regler i bedste Bo-Bedre stil. Den forekommer endnu større end sine 105 m2, hvilket skyldes den konsekvente og gennemføre planløsning, der er tilendebragt i 2020. Den oprindelige rumfordeling er lavet helt om, så man nu kan tage en bolig i brug som de første ejere og se frem til et fantastisk dejligt køkkenalrum med over tre meter til loftet, høje paneler, stuk og flotte plankegulve i massiv eg fra Dinesen m.v.

Kvaliteten i materialevalgene fremgår tydeligt over alt. I bliver de første, der skal indvie både det nye, dejlige badeværelse og det indbydende køkken. Og tænk på, hvilken fornøjelse det bliver at indrette disse dejlige rum, uanset om man sværger til danske møbelklassikere eller mere moderne, minimalistiske; selv genbrugsfund vil tage sig vidunderligt ud her i disse omgivelser. Det samme gælder belysningen, hvor opholdsrummet kan bære både en klassisk lysekrone og en avantgardistisk ditto. Man får tre regulære værelser på stribe, så boligen appellerer lige godt til en yngre børnefamilie som det voksne par, der ønsker mindre plads, men drømmer om at blive i området med den velkendte frederiksbergske sjæl. Her kan man koncentrere sig om at bo og leve uden at skulle spekulere på vedligeholdelse i mange år og samtidig nyde den charme, som er typisk for en ejendom fra 1900.

Ejerforeningen drives professionelt. Det ses både i pasningen af udearealet med hyggelige havemøbler og nydelig beplantning. Og det mærkes på økonomien, hvor de månedlige ejerudgifter ligger på et attraktivt og usædvanligt lavt niveau i forhold til det, man typisk præsenteres for, hvilket afspejler en meget veldrevet ejerforening.

Boligen er beliggende tæt på mange af Frederiksbergs mange forretninger, restauranter og kulturtilbud, ligesom indkøb, institutioner og skole ligger i gåafstand. Man kommer også til at bo ganske tæt på den historiske Kedelhal, der oprindeligt var et elværk, men er ombygget til et moderne mekka for sport og kultur med to haller, mødefaciliteter og caféområde. Flere af landets førende uddannelsesinstitutioner, bl.a. CBS, befinder sig i nærområdet, ligesom Frederiksberg Hospital ligger i gåafstand. Et dejligt smørhul for storbymennesker, der også sætter pris på at have en rolig hjemmebase.